About

Posts by :

Blood Sweat Drum + Bass med Jørgen Munkeby SPOT 2017

Til SPOT 17 genoptog Blood Sweat Drum + Bass samarbejdet med den norske saxofonist, sanger og guitarist Jørgen Munkeby.
Lige nu er Jørgen Munkeby især aktiv med blackjazz orkestret SHINING, men han har også tidligere været et toneangivende medlem af Jaga Jazzist.
Samarbejdet mellem Jørgen Munkeby og Blood Sweat Drum + Bass, startede faktisk til en legendarisk koncert på Roskilde Festival i 2007, o ger fortsat siden med to CD udgivelser og en række koncerter i Danmark og Norge.
På SPOT 2017 var der fokus på en række numre fra Shinings seneste album International Blackjazz Society, hvor og også Munkebys stærke vokal er i front. Men også hits fra årene der gik var selvfølgelig med.

Blood Sweat Drum + Bass & Randers Kammerorkester præsenterer Moslem Rahal & Essam Rafea

on-the-road-00061519

Blood Sweat Drum + Bass og Randers Kammerorkester præsenterer under Vinterjazz 2017 et enestående samarbejde med de tre Syriske topmusikere: Moslem Rahal (ney), Maher Mahmoud (oud) og Jehea Jazbeh (violin).

Moslem Rahal har begge orkestre arbejdet regelmæssigt med siden 2010.´, og han nu er nu bosiddende i Spanien. Maher Mahmoud har siden 2011 boet i Danmark og har ofte spillet med BSD+B. Desuden medvirker også den syriske violinist Jehad Jazbeh, som vil være med til at farve strygesektionen med de fraseringer der er så vigtige i mellemøstlig musik. De tre syriske musikere kunne i øvrigt tidligere i år opleves sammen med Damon Albarn på Roskilde Festival.

Mød Maher Mahmoud på denne video teaser:

Begge orkestre samles til et 37 m/k stort ensemble, hvor der spilles numre fra BSD+B´s seneste to CD´er “On the Road to Damascus” og “In the Spirit of…”, som begge indeholder arabisk inspireret musik, derudover vil koncerterne også være en uropførelse af et helt nyt værk:

“Concierto de Scheherazade”

Et originalt og nyskabende orkesterværk “Concierto de Scheherazade” af Jens Christian “Chappe” Jensen, som bygger bro mellem vestlig og mellemøstlig musikkultur.

I kraft af sammensætningen af orkestertyper, brugen af åbne, improvisatoriske forløb, harmonik og æstetik fra vestlig nutidsmusik samt elektroniske lydkilder som en moderne kontrast til det mellemøstlige islæt, vil koncerterne forhåbentligt kunne give lytteren en helt enestående og mangfoldig orkesteroplevelse

Tour plan – VINTERJAZZ 2017:

22.2 2017 Værket Randers kl. 19:30

23.2 2017 Amager Bio København kl. 20:00

24.2 2017 Musikhuset Aarhus kl. 20:00

25.2 2017 Mejeriet Lund kl. 13:00