Aarhus Took It 2011

Blood Sweat Drum’n’ Bass spiller med Danmarks største rappere i Aarhus | Jazz Danmark

Foto: Simon Skipper Christiansen

DJ Static med gæster Aarhus Took It, VoxHall, Aarhus, lørdag d. 8. oktober 2011 Anmeldt i Gaffa med 6 stjerner af Mads Nyeland

Der var virkelig tale om, at det hele gik op i en højere enhed for Static og de mange folk, han har samarbejdet med

DJ Static var et af de navne, der var med til at afslutte dette års Took It, og det skete med et brag. Henning Winther holdt en kort tale før han gav den op for Statics nye show.  Han takkede alle dem, man nu takker, når man sætter punktum for en 12 år lang festival – ikke mindst kunstnere og publikum. Og så fortalte han, at det her var hans gave til dem, der gennem årene har støttet op om projektet. Og det var en fin gave, må man sige.

Bag sig havde Static Blood Sweat Drum + Bass, som er et 27 mand stort big band. Siden 2001 har de spillet sammen til en lang række koncerter i ind- og udland, og det var en fornøjelse at følge deres fejlfrie levering denne aften. Især blev publikum pumpet op, når bandet spillede indledende noter til kendte numre som “Simon Says”, “Ante Up”, “Deep Cover”, “Boom” og “Award Tour”. Forfriskende i øvrigt at høre rendyrket instrumental-musik til en hiphop-koncert. Det er vel ikke gjort bedre siden The Roots.

Showet bestod af numre fra DJ Statics kommende album “Rolig Under Pres”. Ind imellem numrene var der lir: her tænker jeg på breakdance fra Familia Loca, scratch fra Static, freestyle-rim fra Pede B, takketaler og meget andet. På sin nye plade har Static samlet sig et stort lineup, og hver af disse kunstnere indtog scenen lørdag aften. Jeg vil ikke nævne dem alle, men her kommer en håndfuld: Ayoe Angelica, Blacc El, Jokeren, Jøden, Kejser A, Pede B, Per Vers, Peter Sommer, Promoe, SupaJan, Yepha og J-Spliff.  Alle gjorde det rigtig fint på hver deres måde, og jeg ser frem til en rigtig god og varieret plade. I hvert fald er der langt mellem f.eks. Khalerns beskidte rap-tekster og så et Peter Sommer-nummer.

Det hele sluttede med, at samtlige kunstnere gik op på scenen, hvor de bl.a. gav den op for hinanden og for publikum og hoppede med på big bandets levering af RJD2’s “Ghostwriter”. Scenen var på dette tidspunkt decideret propfyldt og publikum fuldstændig oppe at ringe. Med god grund. Der var virkelig tale om, at det hele gik op i en højere enhed for Static og de mange folk, han har samarbejdet med. Hvis jeg får chancen, skal jeg se dette show igen. Det var simpelthen en kæmpe oplevelse.

Og til alle Took It-fans: Tak for nogle fede festivaller. Forhåbentlig kommer der en afløser snart. I hvert fald er der et behov og en efterspørgsel, og så plejer tingene jo at ske af sig selv.

     

Word on the Street.dk:

På denne sidste Took It-dag nogensinde lå der noget særligt i luften. Programmet var uendeligt stærkt på papiret, måske lidt for stærkt for up-and-coming Stanley Most, som i al fald måtte aflyse aftenens første koncert. Uden overhovedet at mene noget ondt om Most ville han da heller ikke have fået et ben til jorden, for denne aften er den vildeste hip-hop aften jeg har oplevet på dansk jord.

Det startede med den meget omdiskuterede DJ Static koncert og det var tydeligt hypen havde været omfattende. 5min før koncertens start var der stadig 10-15m kø uden for Voxhall og der var en del publikummer som ikke var indbefattet det normale crowd på festivalen. Dermed var der lagt i ovnen til en fantastisk fest og ved gud det fik vi.

Static havde backing fra 27-mand store Blood, Sweat Drum’n’Bass Big Band og det gav musikken en fantastisk dybde koncerten igennem. Aftenens hovedperson havde Temu med som fast alt-mulig-mand og han fik da også nået både at rappe, synge, breakdance og talkbox’e sig imponerende gennem tilværelsen, mens den ene store rapperpræstation efter den anden prægede scenen.

Blandt de allermest nævneværdige var bl.a. unge Blacc El som tog scenen med den breakdancende Familia Loca, en Yepha i vanvittigt dobbelt-tempo, en Negash Ali, som måske nok påstår han er færdig med hip-hop, men stadig rapper overlegent når han har lyst, og ikke mindst en rørende fortælling om hvad et hjem egentlig er, fra Promoe, Temu og Honey Shain. Derudover var der prominente gæster som Per Vers, Jokeren, Jøden, J-Spliff, Joe True, en SupaJan i topform, Khalern, Kejser A, Pede B, Ayoe Angelica og ja selv et nummer med Peter Sommer.

Selve musikken bragte minder om New Orleans funk a la Galactic, og det er bestemt ment som en kæmpe ros. Bandet og Static var i storform aftenen igennem og begge grupperinger, og ikke mindst Henning Winther, skal have ros for at have nosserne til at føre det igennem. Det er ellers en virkelig stor sjældenhed med instrumental hip-hop i Danmark, og aftenen beviste det godt kunne tage at opstå noget oftere. Især da koncertens klimaks, en instrumental udgave af RJD2’s “Ghostwriter” bliver banget ud gennem højtalerne mens samtlige gæster er på scenen og hopper og går amok.

Rapspot.dk:

TookIt011: Lørdag – den allersidste aften, ever.

Lørdag 8. oktober var allersidste aften i Aarhus Took Its 12-årige historie. Siden
Henning Winther første gang i år 2000 stablede en 3-dages hiphopfestival på benene
på Voxhall, har Aarhus Took It været en årligt tilbagevendende begivenhed med
workshops, graffiti, breakdance og tonsvis af koncerter fra de dygtigste
hiphopkunstere i ind- og udland. Denne sidste aften sluttede heldigvis med et show af
historiske dimensioner.
Stanley Most var aflyst, men hus-DJ Bang Bang spinnede den ene banger efter den
anden og havde allerede fyldt salen godt op til kl. 20.45 da DJ Static + Blod Sweat
Drum N Bass Big Band gik på. Dette var aftenens absolutte hovedshow. Der var tale
om den største, længste og mest ambitiøse showcase i Took Its historie. Listen af
optrædene er nok for omfattende til at gengive her uden at glemme nogen, men der
var efter sigende 20 gæster på scenen plus det 27 mand store set-up med Static, Temu
og Big Bandet. Til fælles havde alle gæsterne at være medvirkende på Statics
kommende album ‘Rolig Under Pres’, og den ene rapper var knap færdig før den
næste kom på i et festfyrværkeri af appearences.

 

 

 

Khaleren leverede über rimteknik med ‘Århus, byen der opfostrede monstret’,
Jokeren gav den i bar overkrop, Per V marcherede på scenen, Pede B fristilede
rutineret over det enorme blæserensemble, Yepha cementerede sig som DK’ mest
interessante dobbelttempo-rapper, Promoe var på med det flotte nummer ‘Home’ og
publikum bouncede amok til J-Spliffs ‘Murder murder kill kill’-omkvæd. Ind mellem
alt dette fik vi også topklasse cut-sessions af Static selv, tilsat perfekt animerede
visuals på bagvæggen. Virkelig gennemført.
Midt i showet fik Blacc El og b-boy crewet Familia Loca for en stund hele Voxhall
til at måbe mod scenen da ben og arme fløj i vejret med knivskarp præcision og
elegant balanceevne fra danserne. Hele molevitten sluttede af til Big Bandets udgave
af RJD2s ‘Ghostwriter’, hvor scenen var fyldt til bristepunktet med alle aftenens
rappere i festlig og harmonisk ånd med armene om skuldrene på hinanden (47
mennesker?). Smukt

I lyset af de foregående dage og Statics just overståede næsten 2 timer lange
mastodontshow blev resten af aftenen lidt som en søndag på Roskilde Festival.
Følelsen af vejs ende, de største koncerter er fyret af og man har peaket