Beck by Blood Sweat 2013

Becks album Song Reader er kun udkommet som noder, og det ekstra store big band har taget det på sig at bringe musikken ud til publikum.

Anmeldelse fra jazzfestivalen:

Jeres egne numre er bedre end Becks

Af: René Wiborg
Blood Sweat Drum + Bass kastede sig ud i et modigt og veludført projekt med otte nye sange af Beck Hansen. De var bare ikke lige så spændende som orkesterets egne.

Det 27 mand/kvinde store Blood Sweat Drum + Bass (BSDB) åbnede rækken af arrangementer i Ridehuset under årets jazzfestival.

Jeg er imponeret, men ikke overrasket, over, at de selv på en tirsdag kl. 14 trækker et tætpakket ridehus. Jeg har nydt det sprællevende, eksperimenterende orkester utallige gange siden den spæde start i begyndelsen af årtusindet. Denne dag blev det dog til en middel oplevelse.

I projektet “Beck By Blood Sweat” spillede de otte nye sange fra den amerikanske sanger, musiker og komponist Beck (Hansen). Hans album “Song Reader” er kun udkommet som noder, og bigbandet havde omsat de sorte klatter på papiret til toner. ”Det er første gang, vi spiller numrene”, fortalte orkesterets primus motor og dirigent Jens Chr. “Chappe” Jensen. 

Forinden fik vi dog et par ældre numre af de to sangerinder Gunhild Overegseth og Turid Guldin. Sidstnævnte med en lille ny verdensborger på vej :-).

Det var BSDB classic, hvor skøn sang og jazz blandes med hårdtpumpede electronica-beats og latin-rytmer i kompositioner, der ku´ være soundtracks til biljagter i agentfilm fra 70´erne.

Beck-sange krævede koncentration
Så kom vi til afdelingen med Becks ”Song Reader”, og det var tydeligt, at de nye numre krævede maksimal koncentration. Lige fra “Eyes that say, I love you” til ”Leave a Light on, when you go” var det et mere straight og rocket bigband end vanligt.

Alt sammen udført upåklageligt, naturligvis. Også sangen, som var inspireret af
Tom Waits´ skramlede lyd og med saftig svupper-solo fra trompetisten Lars Vissing.

At Beck-numrene blev spillet mere afdæmpet og mindre bevægeligt end det vanlige repertoire er fuldt forståeligt. Dette modige projekt er sikkert kun øvet ganske få gange. Men jeg manglede, at det var loose – på den fede måde, som i orkesterets egne numre.
På vej til Tyskland?
Den fem kvarter lange koncert sluttede med et nyt nummer af Gunhild Overegseth. Skrevet netop til dette orkester, hvor de 27 medlemmer bidrager med så mange nuancer. Og endelig et 10 år gammelt ekstranummer, bl.a. med et medrivende percussion- chase.

Efter sigende var der en repræsentant fra en tysk jazzfestival til stede i Ridehuset tirsdag. Jeg håber inderligt, at han hapser orkesteret til koncerter sydpå, selv om dagens performance efter min mening ikke var det helt ”rigtige” Blood Sweat Drum + Bass.